Overlevelse uden mad

Af natur er væggelus tilpasset ganske lange perioder uden mad. I princippet ved de aldrig om eller hvornår værten kommer tilbage. Derfor er det en stor fordel at kunne klare sig lang tid uden mad.

Sulter de tilstrækkeligt længe dør de dog til sidst, sandsynligvis af udtørring. Derfor har temperaturen og luftfugtigheden stor betydning for, hvor lang tid de kan overleve uden blod. Er det varmt og tørt dør de hurtigere, men er det koldt og fugtigt kan de leve meget længe. Det er vist at de under specielle (lav temperatur og høj luftfugtighed) kan leve 1-1½ år uden mad, men ved 22°C og 40-45% relativ luftfugtighed, lever en voksen hun omkring 130 dage. Deres forkærlighed for snævre revner og sprækker kan sikkert virke som en beskyttelse mod udtørring, fordi der dannes et beskyttende mikroklima inde i de snævre rum, specielt hvis der sidder flere væggelus sammen.

image_print