Bekæmpelse

Har man først fået væggelus er det naturligvis vigtigt at få dem bekæmpet hurtigst muligt. Det er vigtigt at huske på, at de ikke forsvinder af sig selv. Jo længere tid man venter, jo større er risikoen for at væggelusene spredes både i ens egen bolig, men også til naboers eller familie/venners boliger.

Kan man selv bekæmpe væggelus?
Hvilket firma skal man vælge?
Resistens
Hvad kan man selv gøre?
Andre alternative bekæmpelsesmetoder
Hvilke typer insektgift må bruges mod væggelus?
Er insektgift skadeligt for mennesker?

 

Kan man selv bekæmpe væggelus?

I langt de fleste tilfælde er det bedste man kan gøre at kontakte et professionelt skadedyrsbekæmpelsesfirma.

Man skal være meget påpasselig med at forsøge sig selv med bekæmpelse. Først og fremmest fordi man risikerer at sprede væggelusene yderligere familie, venner og naboer, men naturligvis også fordi det kan tage meget længere tid hvis man forsøger sig selv. Er man dog meget indstillet på selv at klare problemet kan du læse mere under ”Hvad kan du selv gøre”

 

Hvilket firma skal man vælge?

Desværre er det sådan i Danmark, at man ikke skal have nogen speciel uddannelse for at slå sig ned som skadedyrbekæmper. Alle kan starte et firma og kalde sig skadedyrsbekæmper. En del firmaer reklamerer med at de er autoriserede eller at de har alle sprøjtecertifikater der er nødvendige. Her er det rart for forbrugeren at vide, at når det handler om bekæmpelse af insekter er der generelt ikke noget krav om autorisationer eller certificeringsordninger. Firmaer der reklamerer med at de er autoriserede eller certificerede, så har det intet med bekæmpelse af insekter. De eneste autoriserings eller certificeringsordninger der er på skadedyrsområdet området, handler om tilladelser til gasning af muldvarpe og mosegrise, og specielle situationer som f.eks. kornlagre. Alligevel er det nævnt på rigtig mange hjemmesider for skadedyrsbekæmpere, men det skal man altså ikke tage sig af, nærmere tværtimod, fordi det antyder et useriøst firma.

Da væggelusbekæmpelse langt fra er let sag, bør man overveje nøje hvem man vil have til at foretage bekæmpelsen. Visse firmaer giver nogle måneders garanti på behandlingen. Dette er klart at foretrække, idet der er talrige eksempler på at det har været nødvendigt med 3, 4 eller 5 besøg af skadedyrsbekæmperen, før de har fået has på dyrene.

Der også nogle firmaer som nu tilbyder behandling med varme. Varme er en rigtig god behandling i nogle situationer. Du kan læse mere om bekæmpelse med varme her.

 

Resistens

Den vigtigste årsag til at væggelus er så svære at slippe af med er at de har udviklet resistens mod de tilbageværende insektgifte.

Jeg var selv med i en undersøgelse for Miljøstyrelsen som i 2005-2007 undersøgte følsomheden blandt væggelus i Danmark overfor flere forskellige typer af insektgifte. Det viste sig at de fleste af de indsamlede væggelus havde udviklet resistens overfor den tilbageværende gruppe af insektgifte. Faktisk fandt vi at aktivstoffet chlorpyrifos stadig var virksomt men samtidigt med undersøgelsen blev dette stof taget af markedet i hele EU og USA, fordi man var bekymrede for at det også var giftigt for mennesker (læs mere om giftighed her). Det betød at der i praksis kun insektgifte tilbage fra gruppen af syntetiske pyrethroider (deltamethrin, permethrin, lambda-cyhalothrin).

Det er problematisk fordi hvis en væggelus har udviklet resistens overfor et af stofferne har den sandsynligvis også nedsat følsomhed over for de andre. Det vil altså sige, at det kan være meget vanskeligt at slå væggelusene ihjel med alle de tilgængelige stoffer. Hvor det tidligere var nok at væggelusene bevægede sig hen over en behandlet overflade, er det nu måske næsten nødvendigt at ramme dem direkte med giften.

Det gør det naturligvis vanskeligere at komme dem til livs fordi de sidder beskyttede inde i deres gemmesteder. Samtidig betyder det at man fortsætter med udelukkende at bruge en gruppe af insektgifte som væggelusene har nedsat følsomhed for, at man selekterer yderligere for resistens. Selektion i denne sammenhæng betyder, at fordi giften ikke længere virker så godt, slår man kun de mest følsomme individer ihjel. De mindst følsomme overlever og kan formere sig, hvilket betyder at de kommende generationer af væggelus, generelt er mindre følsomme.

Der er derfor meget stor sandsynlighed for at det i fremtiden bliver sværere og sværere at slå væggelusene ihjel med gift, hvis man ikke får nye måder at dræbe dem.

Rapporten ”Insekticidresistens hos væggelus i Danmark” kan downloades hos Miljøstyrelsen.

 

Hvad kan man selv gøre?

Selvom man virkelig skal tænke sig godt om, før man selv giver sig i kast med en reel bekæmpelse, er der bestemt ting man kan gøre som reducerer antallet af væggelus og som kan hjælpe en professionel skadedyrsbekæmper med at få has på dyrene.

De bekæmpelsesmidler man kan købe i handlen er meget lidt effektive ting væggelusbekæmpelse fordi de er blevet resistente. Professionelle bekæmpere kan købe midler som er mere potente, selvom de tilhører den samme gruppe af insektgifte (syntetiske pyrethroider), som dem man kan købe i byggemarkeder, materialister eller lignende.

Først og fremmest er det vigtigt at man ikke kommer til at sprede væggelusene yderligere, f.eks. ved at tage sin madras ind i et andet rum for at sove, eller ved at flytte ting fra soveværelset til andre rum, uden først at sikre sig, at de er fri for væggelus.

 

Oprydning

Dette er vigtigt at huske på, fordi omhyggelig oprydning kan gøre det lettere for skadedyrsbekæmperen at behandle ordentligt. Ting der kan skilles ad kan gøre det lettere for bekæmperen at ramme væggelusene. Da giften ikke virker så godt mere, er det vigtigt så vidt muligt at ramme dyrene og deres gemmesteder direkte med giften. Man skal dog lige være opmærksom på at man ikke flytter rundt på inficerede ting.

 

Støvsugning

Omhyggelig støvsugning er en god ide, men husk at smide støvsuger posen ud pakket ind i en lukket plasticpose eller efter en tur i fryseren. Man kan ikke fjerne alle væggelus ved støvsugning, men man kan fjerne nogle, og vigtigst fjerner man støv, som ellers kunne beskytte dem mod bekæmpelsesmidlet.

 

Adskil rent og inficeret

Har man tøjskabe i soveværelset som kan være inficeret, kan man rense tøjet ved at vaske det. Det er vigtigt hele tiden at holde renset og ikke-renset tøj adskilt. En metode kan være at putte det rensede tøj i plastik sække, så væggelusene ikke kan re-inficere det. Først når hele bekæmpelsen er gennemført succesfuldt kan det tages ud igen.

Det er utroligt ærgerligt, hvis man omhyggeligt har renset alt sit tøj, lagt det tilbage i skabet og så opdager, at væggelusene stadig er der og kan have reinficeret tøjet. Så er det forfra igen!

Ting der flyttes eller stilles væk og som kan være inficeret skal renses først. Dette kan ske ved vask af tøj eller lignende. En tur i fryseren med de ting der kan tåle det, eller udsmidning hvis nødvendigt.

 

Udsmidning

Skal man smide noget ud, f.eks. en seng der kan være inficeret bør man mærke det, hvis det stilles hvor andre kan tage det. Den klassiske situation er at man stiller en seng eller sofa til udsmidning og så er der andre som tager den fordi de godt kan bruge den. Uden at vide det følger væggelusene med. Omvendt kan man sige at man heller ikke bør tage møbler med hjem som andre har sat til udsmidning, uden først at sikre sig at de ikke indeholder væggelus.

 

Madrasovertræk

Væggelus gemmer sig ofte i eller omkring sengen. Derfor er det naturligvis soveværelset som man skal ofte størst opmærksomhed. Nogle senge som f.eks. boksmadrasser, kan være vanskelige at behandle ordentligt. I nogle tilfælde kan den bedste løsning være simpelthen at smide dem ud (og husk at mærke dem så andre ikke tager dem).

Ellers er det muligt at købe overtræk som pakker madrassen helt ind, således at væggelus inde i madrassen ikke kan komme ud, og samtidig kan væggelus der har gemt sig andre steder heller ikke komme ind i madrassen. På den måde bliver det lettere at bekæmpe væggelusene. Disse madrasovertræk bliver brugt meget i USA. herhjemme har astma-allergiforbundet links til hvor man kan købe dem.

Selvom det ikke er muligt at bekæmpe væggelusene fuldstændigt vha. madrasovertræk, kan det forbedre chancerne for at en effektiv bekæmpelse.

 

Tøjvask

Generelt er tøjvask en ganske effektiv måde at fjerne væggelus på. Selv ved 40°C fjernes mange væggelus, man kan bare ikke være sikker på at de alle dør. Derfor er anbefalingen at vaske ved 60°C, hvor man er helt sikker på at alle væggelus, også æg, er døde. Hvis det ikke er muligt kan tørretumbling også være en mulighed. Brug den varmeste indstilling (som ikke ødelægger tøjet!) og vær påpasselig med ikke at putte for meget tøj i ad gangen, så tøjet bliver ordentlig gennemvarmet.

 

Frysning

Alle stadier, også æg, dør efter en tur i fryseren. Derfor er det en rigtig god metode til behandling af forskelligt indbo, f.eks. bagage, hvis man kommer hjem efter en rejse hvor man har overnattet steder, hvor der måske har været væggelus.

Det er vigtigt at man sikrer sig at alt bliver frosset igennem, dvs. at jo mere materiale man lægger i fryseren, jo længere tid skal det have. Som tommelfingerregel kan man lade det ligge i fryseren to døgn, så burde der ikke være overlevende væggelus.

Væggelus kan godt tåle noget frost og hvis temperaturen falder langsomt, kan de nå at producere en anti-frost væske, som betyder at de blive mere kulde tolerante. Det betyder f. eks., at man ikke skal regne med at møbler bliver væggelus-fri, ved at stå udenfor i frostvejr. Temperaturen skal helt ned omkring de -18°C, som der er i en fryser. Frysning er også mest effektiv, hvis man ikke putter for meget i fryseren, da temperaturen så falder hurtigere, så væggelusene ikke kan nå at tilpasse sig.

Væggelusene kan ikke udvikle resistens mod kulde.

 

Behandling med varme

Ved temperaturer over 40°C begynder væggelus at dø. Men perioden de skal eksponeres for varmen afhænger naturligvis af, hvor højt op temperaturen kommer. I tabellen kan man se nogle resultater fra en amerikansk undersøgelse (Pereira m.fl. 2009 J. Econ. Entomol. 102(3): 1182-1188.

Temperatur (°C) Tid før alle væggelus er døde (min)
41 100
43 25
47 2,5
49 1

I Australien har man forsøgt sig med at pakke f.eks. madrasser ind i sort plastik og stillet det ud i solen for at undersøge om det kunne slå væggelusene ihjel. Selv i Australien, hvor det generelt er meget varmere end i Danmark, kunne det ikke lade sig gøre. Så konklusionen må være, at det ikke er nogen farbar vej her i landet.

Nogle danske firmaer tilbyder nu behandling af indbo i specielle varmekabiner. Dette kan bestemt være en god løsning og en klar fordel er, at væggelusene ikke kan udvikle resistens mod varme.

En af de store udfordringer med varmebehandling er at få varmen fordelt ligeligt, sådan at der ikke er lommer hvor væggelusene kan overleve. Man skal også være opmærksom på at man kan sprede væggelusene med varmen, fordi de, hvis det er muligt, vil søge væk fra varmen.

Giver man sig i kast med varmebehandling er det naturligvis meget vigtigt at man er meget opmærksom på at varmen også kan beskadige sarte ting. I USA har der også tilfælde hvor folk har sat huset i brand, fordi de forsøgte at varmebehandle mod væggelus.

Ligesom med kulde, kan væggelusene ikke udvikle resistens mod varme.

 

Andre alternative bekæmpelsesmetoder

Et gammelt husråd er at placere sengebenene i 4 kopper/pander/fade med olie (man kan naturligvis lave en dobbelt kop så selve sengebenet i står direkte i olien). Hvis sengen samtidig trækkes fri af væggen forhindrer man væggelusene i at bevæge sig til og fra sengen. Det har naturligvis ingen effekt på de væggelus som f.eks. gemmer sig under sengen.

I USA kan man købe specielt fremstillede ”Climb up Interceptors”, som sengebenene stilles i. Når væggelusene forsøger at kravle op eller ned af sengebenet fanges de en skål, de ikke kan komme op af igen. Har sengen ikke ben er det naturligvis lidt mere besværligt.

Der er forskel på hvor egnede forskellige senge er set fra væggelusenes synspunkt. De kan bedst lide at gå på træ, stof, papir eller lignende ru overflader. De har sværere ved at holde fast på metaloverflader. Derfor kan sengeben af metal, specielt hvis de er glatte, gøre at væggelusene ikke kan kravle op ad dem. Men man må sige at de er gode til at finde andre veje.

 

Diatoméjord

Diatoméjord er et naturprodukt, som stammer fra mikroskopiske alger (diatoméer), som levede i have og søer for mange år siden. Diatomé-alger findes også i dag, men disse produkter stammer fra historiske aflejringer, der graves op forskellige steder i verden (bl.a. på Mors i Limfjorden). Diatoméjord har mange anvendelser, bl.a. bruges det til kattegrus, men det kan også bruges til bekæmpelse af insekter. Det virker ved at det absorberer olie og fedt fra insekternes overflade og gør dem derved mere udsatte for udtørring. Denne type af produkter har været brugt langt tilbage i tiden, specielt til at beskytte korn og kornprodukter mod skadedyr, ved at man simpelthen blandede lidt diatoméjord i kornet.

Virkningen er altså fysisk idet skadedyrene udtørrer, og derfor er virkningen meget afhængig af temperatur og luftfugtighed. Er det koldt og/eller fugtigt, virker det meget dårligt.

Der findes en række forskellige typer af diatoméjord, som har forskellige grad af effektivitet. Jeg har tidligere sammen med gode kollegaer deltaget i undersøgelser af diatoméjord til bekæmpelse af blodsugende mider på høns (artiklen: Inert dusts and their effects on the poultry red mite (Dermanyssus gallinae)). Der er ikke lavet tilsvarende undersøgelser på væggelus, og der er forskellige opfattelser af hvor godt det virker mod væggelus. Dette kan muligvis bunde i at det er forskellige produkter der er blevet anvendt.

Udover de rent naturlige diatoméjordsprodukter, findes der også produkter som er fremstillet kunstigt baseret på silicagel eller lignende, som i nogle situationer er mere effektive end de naturlige. Endelig findes der også blandingsprodukter af naturligt diatoméjord modificeret med industriel fremstillet silicagel.

Diatoméjord bliver normalt betragtet som stort set uskadeligt for mennesker, der er dog en lille risiko ved indånding af større mængder, afhængigt af partikelstørrelsen mm. Derfor er det altid en god ide at have støvmaske på når det pustes ud, og man bør også tænke på at det ikke kan blæse rundt, hvis det bruges inde døre.

I USA og f.eks. Sverige bliver diatoméjord brugt i nogle situationer, i kombination med andre bekæmpelsesmetoder. Fordelen ved diatoméjord er at det har meget lang tids holdbarhed. Derfor kan det bruges til at blæse ind i revner og sprækker, hvor det vil ligge længe og ramme væggelus, der gemmer sig.

I Danmark er reglerne for anvendelse lidt anderledes, idet diatoméjord ikke er godkendt til dette formål. EU har besluttet at diatoméjord skal registreres som andre bekæmpelsesmidler og det er kun sket for et produkt til bekæmpelse af skadedyr i korn. På nuværende tidspunkt er det altså ikke muligt at anvende diatoméjord mod væggelus i Danmark.

 

Klisterfælder

Klisterfælder bruges mod mange andre insekter, men med de typer der findes på markedet lige nu, er problemet at væggelusene kan trække sig ud af limen, med mindre de lander inde på midten af et større stykke. Derfor er det normalt ikke nogen effektiv løsning. Placeres sengebenene  på klisterfælder, kan man dog forhindre at væggelusene bevæger sig op den vej, på samme måde som hvis man anbringer benene i oliefade.

 

Damp

Damp bliver brugt ganske meget i USA, men da det kræver specielt udstyr er det ikke så udbredt her i Danmark. Fordelen ved damp er at vandet i dampen holder på varmen så denne kan trænge bedre ind i revner og sprækker. I virkeligheden er det varmen der slår væggelusene ihjel. Der er dog flere ulemper ved damp. For det første er der en del materialer og møbler som tager skade af varmen og fugten. Desuden kan det at man tilfører fugt muligvis hjælpe væggelusene til bedre overlevelse på langt sigt, hvis de ikke rammes direkte af dampen.

 

Flydende CO2

Flydende CO2 virker ved at det sprøjtes ud med specielt udstyr. Lige når det sprøjtes ud har det en temperatur omkring -80°C, hvilket betyder at væggelus som rammes, dør øjeblikkeligt. Da CO2 hurtigt damper af undgår man skader på inventaret. Der er dog nogen usikkerhed om hvor godt det virker, fordi man risikerer at væggelusene blæser væk og på den måder undgår at blive dræbt af kulden.

 

Hunde

Hunde kan trænes til at finde væggelus via deres lugt. Med den rette træning kan de blive så gode at de kan finde enkelte dyr eller endog æg. Det er vigtigt at de lærer at skelne mellem levende og døde væggelus. I USA og England er det ret udbredt at bruge hunde til at undersøge for væggelus. Jeg har tidligere deltaget i et projekt med det formål at træne hunde til at kunne detektere væggelus.

 

Hvilke typer insektgift må bruges mod væggelus?

Mod væggelus er der i Danmark kun godkendt bekæmpelsesmidler fra en gruppe af insektgift, nemlig pyrethroider. De syntetiske pyrethroider er videreudvikling af naturligt pyrethrum, indeholdende det aktive stof pyrethrin, som udvindes af krysantemumblomster. Krysantemumblomster dyrkes også i dag i Afrika, til fremstilling af naturligt pyrethrum. Naturligt pyrethrum virker som en meget hurtigvirkende nervegift på insekter. Herudover nedbrydes det meget hurtigt af sollys, således at en udendørs behandling med naturligt pyrethrum er virksomt i mindre end et døgn. Det kan nævnes at naturligt pyrethrum er tilladt at bruge i økologisk jordbrug.

De syntetiske pyrethroider er modificerede på en måde som gør, at de er mere langtidsholdbare end naturligt pyrethrum. De aktivstoffer der lige nu bruges mod væggelus kaldes deltamethrin, cyfluthrin og λ(lambda)-cyhalothrin og er alle syntetiske pyrethroider. I starten af 2016 er der kommet en ny type af syntetisk pyrethroid på markedet. Det drejer sig om stoffet etofenprox, som tilhører en ny gruppe af pyrethroider.

Det største problem ved at man kun har tilgængelige aktivstoffer fra samme gruppe af insektgifte er, at de har omtrent samme virkning på insekter. Det betyder at hvis insekterne udvikler resistens (nedsat følsomhed) overfor et stof i gruppen, er de også til en vis grad af resistente over for de andre. Det nyeste pyrethroid, etofenprox, adskiller sig muligvis fra de andre stoffer i den sammenhæng, men hvor godt det virker vil tiden vise.

Tidligere havde man midler med helt andre typer af aktivstof. Senest var chlorpyrifos, som er et organophosfat, registreret i Danmark. Undersøgelser viste dengang, at det var meget effektivt til bekæmpelse af væggelus. Dette har dog ikke været tilgængeligt i de seneste små 10 år.

 

Er insektgift skadeligt for mennesker?

Dette er en meget svær og lidt følsom diskussion.

Generelt må man sige at de insektgifte der bliver brugt i dag alle er blevet vurderet uskadelige i de doser der bruges. Man kan så tilføje, at det mente man også tidligere om mange af de midler som i dag er forbudt. Det skulle derfor ikke overraske, hvis nogle af de midler der bruges i dag, bliver forbudt om nogle år, på grund af deres potentielt skadelige virkninger på mennesker.

Der er ganske vist en del undersøgelser som på forskellig vis antyder, at de syntetiske pyrethroider kan have visse skadelige effekter, f.eks. på gravide. Men i forhold til den viden man har i dag, betragtes de nuværende midler som relativt uskadelige.

Det er naturligvis et spørgsmål om temperament, hvordan man har det med sprøjtemidler. På samme måde som nogle holder sig til økologiske fødevarer fordi de vil undgå sprøjtemidler i deres mad, kan man have den holdning at man helst undgår insektgift i omgivelserne.

Disse bekymringer skal holdes op imod, at hvis der er væggelus, bliver man også nød til at bekæmpe dem, og derfor er det ofte den eneste mulighed at bruge insektgift.

Der er dog nogle muligheder for at minimere eksponeringen.

 

Minimer pesticid eksponering

For det første er det vigtigt at sikre sig at der rent faktisk er væggelus, før behandling med gift igangsættes.

Nogle bekæmpelsesfirmaer behandler uden først at sikre sig om der er væggelus. Dette kan også være ret vanskeligt, men en omhyggelig undersøgelse af boligen kan ofte af- eller bekræfte om der er væggelus.

Har man mod på det, kan man også selv forsøge at påvise væggelusenes tilstedeværelse, dels ved at undersøge boligen  eller endog at forsøge sig med decideret monitering (LINK Monitering).

Gør man en stor indsats for at hjælpe bekæmpelsesfirmaet (Hvad kan man selv gøre), kan man måske undgå, at der er behov for så mange genbehandlinger og derved mindskes mængden af gift der sprøjtes ud.

Der er enkelte bekæmpelsesfirmaer som tilbyder varmebehandling som et ugiftigt alternativ, men dette er ikke altid muligt, og det er sikkert også mere bekosteligt. Er det muligt, er det dog en meget effektiv og ugiftig metode.

Endelig kan man være opmærksom på, hvor meget man kommer i fysisk kontakt med de behandlede områder, ved f. eks. at sørge for at have noget på fødderne, og undgå at røre ved behandlede overflader. Dette gælder naturligvis specielt for mindre børn.

Giftene og deres nedbrydningsprodukter kan genfindes i en længere periode efter behandlingen, selv når de ikke længere er effektive. Derfor kan man overveje omhyggelig rengøring 1-2 uger efter behandlingen. Dette er dog et område hvor vi ikke ved, hvor længe bekæmpelsesmidlerne overhovedet har effekt efter udsprøjtningen. I ”gamle dage” da væggelusene stadig var følsomme for giften, var der almindelig procedure. at man ikke skulle gøre rent efter behandlingen, fordi man ellers risikerede at fjerne giften. I dag hvor væggelusene er mindre følsomme og det er tvivlsomt hvor stor effekt giften har lidt tid efter udsprøjtningen, kan man begynde at overveje om det var bedre at rengøre og fjerne giften igen, nogen tid efter behandlingen. Men som sagt mangler der viden på dette område.

image_print